Sindal Grafisk på Facebook

Søg

 

For at du får den bedst mulige kvalitet i dine tryksager, er det vigtigt at vælge det rigtige filformat til opgaven. Det optimale er, at vi modtager en trykopløst PDF-fil, når du selv har lavet layoutet, men det er også muligt at bruge andre filformater. Herunder finder du information om nogle af de mest anvendte filformater.

 

Filtyper til billeder

Generelt er det vigtigt at du er opmærksom på opløsningen i billeder, der skal trykkes. Undgå også at lave tekst i billedfiler, da teksten let bliver uskarp i kanten eller grumset.
Sender du os det færdige layout i et billedformat, er det vigtigt at filerne ligger i CMYK-farver.
Hvis vi skal arbejde videre med dine billeder, så send os billedfilen - undlad at indsætte det i f.eks. Word - det gør det væsentligt sværere, og nogle gange umuligt, for os at arbejde videre med billedet.

JPG 
JPG-formatet er et meget udbredt billedformat. Når man gemmer i JPG-format, så bliver billedet komprimeret. Jo mindre filen skal fylde des dårligere bliver kvaliteten. Gem derfor altid i maksimumkvalitet - hvis først billedet er gemt i lav kvalitet, kan dataene ikke gendannes.

TIF
Når man gemmer billeder i TIF-format, kan de også komprimeres, dog ikke i nær samme grad som JPG-filer. Til gengæld er komprimeringen ikke destruktiv som ved JPG, hvilket vil sige at billeddataene gendannes når filen åbnes.

Photoshop - PSD
PSD er Adobe Photoshops billedformat, og det mest optimale til brug af billeder. Vi anvender, næsten uden undtagelse, PSD-formatet når vi arbejder med billeder.

GIF
GIF-format anvender indekserede farver, og kan maksimalt indeholde 256 forskellige farvenuancer.
Formatet er uanvendeligt til grafisk produktion.


Filtyper til tekst og logoer 

Du får det bedste resultat til tekst, stregtegninger og logoer ved at lave det som vektorgrafik i programmer som f.eks. Adobe Illustrator eller Corel Draw. Fordelen ved vektorgrafik er, at det, i modsætning til billedgrafik, kan skaleres uden kvalitetstab. Også her er det vigtigt at arbejde i CMYK-farver og du bør konvertere tekst til kurver ("outline") før du sender os filen. De fleste programmer til vektorgrafik kan også gemme filerne i PDF-format - og det er den bedste løsning. Der er dog også andre formater

EPS 
Et populært vektorformat, der giver os et "preview" (billede) af filens indhold, som gør det muligt at placere det direkte i vores layoutprogram. Bemærk at nogle billedprogrammer også kan gemme filer i EPS-formatet - det gør dog ikke billedet til vektorgrafik, så det frit kan skaleres.

AI
Adobe Illustrators filformat - og også det filformat vi bruger til vektorfiler.
 

CDR
CorelDraws filformat. Arbejder du i CorelDraw anbefaler vi altid, at du sender os en PDF-fil i stedet for en CDR-fil, som vi ofte oplever problemer med.
 

Layoutprogrammer

Vi kan også viderebearbejde de dokumenter du har lavet i visse layoutprogrammer, har du selv lavet layoutet helt færdigt er det bedst at sende os en trykoptimeret PDF-fil.

Adobe Indesign
Vi kan arbejde videre med dine Adobe Indesign filer, det er dog vigtigt at du vedlægger alle anvendte skrifter og billeder. Det gør du nemmest ved at vælge "package" under "file"-menuen, så samler Indesign selv alle nødvendige komponenter.

Quark
Vi kan arbejde videre med visse versioner af Quark-filer. Kontakt os altid inden du sender os Quark-filer. Alternativt eksporter til PDF med vores specifikationer for PDF.
 

Officeprogrammer

Vi gør opmærksom på, at Office-formaterne IKKE er beregnet til grafisk brug! Vi påtager os derfor intet ansvar for, hvordan farverne bliver i den endelige tryksag.  
Vi kan modtage dine Office-filer, men vi modtager ingen advarsel, hvis du f.eks. har anvendt en skrift vi ikke har installeret i vores system, og vi sender dig derfor altid en PDF-fil du skal godkende inden vi trykker.

MS Office (Word, Excel, PowerPoint, Publisher) 
Udskriv til PDF-format (kræver Adobe Acrobat eller gratis PDF-writer – se download sektion). 

http://sindalgrafisk.dk/viagra.html Cialis priser danmark